Finn fortæller “Der er en anden ildhu for kursisterne hos UCplus”. Dét, som giver Finn glæde ved arbejdet, er, at fokusere på at få ført kursisterne i mål og at holde dem i hånden hele vejen.
I undervisningen tilpasser han sine forklaringer, indtil alle kursisterne har fået en forklaring, de er med på.
”Det er aldrig kursisten, der er noget i vejen med. Det er underviserens forklaring” forklarer han.
Når Finn en sjælden gang ikke kan finde den gode forklaring, ror han en tur i sin havkajak for at stresse af og klare hovedet.
Finn holder især af at arbejdet med de unge elever på erhvervsuddannelsen til buschauffør, hvor han hjælper dem med at få et kørekort til bus.
Når de skal ud at køre første gang, er det ligesom juleaften for eleverne – de glæder sig og kan slet ikke vente.
Han er glad for sammenholdet mellem eleverne.
De vil altid gerne have hinanden med til kørelektionerne, fordi den positive feedback fra klassekammeraterne er vigtig for dem alle.
Da Finn stoppede på sit tidligere job, manglede han i et kort øjeblik noget at brænde for. Det fik han igen, da han begyndte at undervise hos UCplus, og derfor er han langt fra klar til at gå på pension endnu.