27.01.25 | Nyheder

Fra cockpit til chaufførsædet

Efter en imponerende karriere på 35 år som pilot – de sidste 27 år hos Sunclass Airlines, hvor han fløj feriegæster til sydens sol – har Flemming Brodersen valgt en ny retning i livet. Sidste år satte aldersgrænsen på 65 år en stopper for hans tid i cockpittet, men Flemming var langt fra klar til pensionisttilværelsen. Efter kursus hos UCplus er han nu klar til nye jobs som chauffør.
Gitte Madsen sygetransport
Flemming har skiftet flyets cockpit ud med chaufførsædet og er klar til et nyt kapitel efter livet som pilot. Privatfoto.

For tidligt til pension – Flemming fortsætter bag rattet

“Det er alt for tidligt at gå på pension,” fortæller Flemming, der bor i Aarhus. “Jeg har været vant til at flyve glade mennesker på ferie, og jeg vil gerne blive ved med at hjælpe folk med at komme derhen, hvor de vil. Derfor tænkte jeg på at blive buschauffør.”

Flemming meldte sig hurtigt på buskørekortkursus hos UCplus i Højbjerg, og han har ikke fortrudt et sekund. “At tage kurset på UCplus var en rigtig god oplevelse. Jeg var på et godt hold, hvor vi hjalp hinanden, og undervisningen både i teori og praksis var rigtig godt,” siger Flemming.

Lige før jul kunne Flemming stolt fremvise sit nye kørekort. Nu er vingerne officielt skiftet ud med hjul, og han glæder sig til at starte sit næste eventyr som buschauffør. Han har allerede sendt ansøgninger afsted og venter spændt på at sætte sig bag rattet i sit nye arbejdsliv.

Få hjælp til at finde din nye karrierevej med UCplus

Hvis du også overvejer en ny karriere som buschauffør, tilbyder UCplus en afklaringsdag, hvor vi sammen finder ud af, om jobbet er noget for dig. Du får indsigt i uddannelsen, møder vores undervisere og får en individuel vejledning om dine muligheder.

Læs mere om vores afklaringsdag og hvordan vi kan hjælpe dig videre her

Cookies
Tilmeld