Ledige borgere har mulighed for at tage buschaufføruddannelsen med garanteret jobtilbud efter endt uddannelse.
Uddannelsesforløbet ”Buschauffør med jobaftale” varer knap otte uger og består af fire sammenhængende kurser:
• Afklaringsforløb – 3 dage • Grunduddannelsen til buschauffør – 6 uger • Billettering og kundeservice – 3 dage • Rutebuskørsel – 5 dage
Afklaringsforløbet koster 4.000 kr. Inden forløbet begynder, er det et krav, at der er en aftale med et jobcenter om betaling.
Bliv buschauffør med vores uddannelse, eller læs artikler som: Fra fly til bus og Chauffør uddannelse.
Jobaftale En UCplus jobaftale med kompensation tilbydes efter afklaringsforløbet på tre dage, hvis UCplus vurderer, at borgeren er egnet til at blive buschauffør i den kollektive trafik og forventer at kunne skaffe ham/hende ustøttet* arbejde som buschauffør.
Hvis UCplus ikke kan opfylde betingelserne, udbetaler UCplus en kompensation til den betalende instans, som er på niveau med de omkostninger der har været til deltagerens uddannelse (her tænkes udelukkende på kompensation for omkostninger ved betaling for de 38 dages AMU-uddannelse).
Det er naturligvis en forudsætning, at borgeren vil påtage sig det anviste chaufførjob og at han/hun i øvrigt lever op de til almindelige krav, der stilles til en person, der ønsker arbejde.
Borgerfolder
Informationsfolderen er skrevet til ledige borgere og giver enkelt og overskueligt information om muligheder og vilkår.
Information omkring buskørekort
Læs mere om betingelser og regler om chaufføruddannelsen med jobaftale.
— *”Ustøttet arbejde” betyder timelønsansættelse uden løntilskud. Dette vil ske senest tre måneder efter tilfredsstillende afsluttet grunduddannelse eller senest tre måneder efter deltageren har afsluttet en periode i støttet beskæftigelse, fx som vikar i et jobrotationsprojekt eller en periode med løntilskud.