Flemming er supervisor for 120 vagter. Han har ansvar for driften og kontakt med nye kunder.
”Jeg startede med at gå vagt på Rigshospitalet om natten. Kælderen med de lange, tomme gange er et uhyggeligt sted. I kapellet kunne jeg fornemme de døde kroppe under lagnerne. Mine skridt blev længere, mens jeg gik forbi. Men jeg gjorde det. Og efterhånden blev det lettere.
Jeg overkom min frygt ved at gå den i møde. Ikke sådan, at jeg gik rundt og løftede op i de hvide lagner. Det var ikke nødvendigt. Men jeg åbnede øjnene og opsøgte det, som skræmte mig. Jeg lærte at være nærværende, også når jeg er bange.
Det ændrede min personlighed positivt. I dag ved jeg, hvornår jeg skal bakke ud af en situation. Jeg kan håndtere konflikter. Og jeg ved præcis, hvor min grænse går. Det giver selvtillid at lære sig selv at kende, og det smitter af på andre ting. For eksempel er jeg blevet meget bedre til sprog.
Ingen kender deres egne grænser, før de har været der. Jeg siger til de nye vagter, at det er okay at blive bange. Bare man er åben omkring det. Man skal ikke sige, at man har tjekket kirkegården, hvis man har siddet inde i vagtbilen med bankende hjerte. En god vagt kan tale åbent om sin frygt.”
Læs hvordan du kan blive sikkerhedsvagt.