19.03.18 | Nyheder

Hobby blev til nyt job

Heidi startede egentlig med at tage buskørekortet for at kunne køre den gamle amerikanske skolebus, hende og manden havde stående hjemme i garagen. Men på kurset fandt hun ud af, at hun befandt sig rigtig godt bag rattet i det store køretøj. Derfor besluttede den kontoruddannede Heidi at skifte branche.

Heidi er kontoruddannet og har arbejdet som blandt andet ordrebehandler og planlægger. Da hun blev ledig, drøftede hun forskellige muligheder for jobrettede kurser med sin a-kasse.

-Vi vendte blandt andet forskellige løn-kurser, men jeg kunne ikke rigtig se, at de hjalp mig videre i job, fortæller Heidi.

Men efter samtalen med A-kassen, var der dog alligevel et kursus, der træk i Heidi.

-Derhjemme har vi en gammel amerikansk skolebus, vi går og sætter i stand. Da jeg så, at man kunne tage buskørekort som seks ugers jobrettet uddannelse, tænkte jeg, at det var en god mulighed for tage kortet, så jeg kunne køre den.

Jobmatch og jobsamtale

Heidi tilmeldte sig uddannelsen til buschauffør på UCplus, hvor hun hurtigt fandt ud af, at hun synes rigtig godt om at køre. Derfor talte hun med Pernille fra UCplus, der matcher ledige med job i transportbranchen

På BAB-kurserne, lærer eleverne blandt andet at bruge en trappemaskine, der anvendes når kørestolsbrugere skal op og ned af trapper.

Heidi kan godt lide kundekontakt og er meget social, og derfor blev de enige om, at et job som chauffør i den offentlige servicetrafik kunne være en mulighed. Pernille arrangerede efterfølgende en jobsamtale med Aarhus Minibusser, der kører specialkørsel for Aarhus Kommune. Og Heidi fik tilbudt job.

Heidi tog de fem dages ekstra kursus, der kræves for at køre specialkørsel. Dagen efter sidste kursusdag, startede hun på det nye job hos Aarhus Minibusser, hvor hun stortrives.

-Jeg kører specialbørn til og fra skole, og ind imellem kører jeg ældre til forskellige ældrecentre i og omkring Århus

-Jeg kan godt lide den slags kørsel, hvor man skal ind og ud af bussen, og hvor der er tid til en at få en sludder for en sladder med passagererne. Jeg kunne godt se mig selv gøre det her resten af min tid på arbejdsmarkedet.

Cookies