Rico arbejder på en kontrolcentral. På skærme overvåger han samfundets følsomme steder og reagerer, når alarmen går.

”Når vi ser noget mistænkeligt på skærmen, handler vi hurtigt. Ser vi fx en person et sted, hvor ingen har noget at gøre, kan vi råbe gennem en højtaler. Forlad området! råber vi. Så bliver personen forskrækket og løber. Det virker rigtig godt. På den måde forhindrer vi tyveri.

Men faktisk er det meget sjældent, vi råber på kontrolcentralen. For tryghed skaber man med ro og omtanke. Vores kunder skal vide, at vi er der for dem. Og det er vi. En god vagt kan mærke, hvem han taler med og hjælpe mennesker lige der, hvor de er. En god vagt har hjertet med sig.

Det allervigtigste er at være hjælpsom. Det er vores opgave er at hjælpe folk ud af ubehagelige situationer. Når de fx kommer hjem til et indbrud. Eller når de har akut brug for hjælp, fordi de står alene med et ældre menneske, som er faldet. Så håndterer vi situationen, til den er tryg igen.

Kontrolcentralen er et intenst fællesskab. Vi er klar til at samarbejde på sekundet. En guider en kunde gennem en vanskelig situation, mens en anden ringer til politiet. I det teamwork opstår et stærkt sammenhold. Stemningen på kontrolcentralen er nok det, jeg nyder allermest. ”

Cookies
Tilmeld