Frihed, en virkelig god løn og drengedrømmen om at køre en lækker Mercedes er grunden til, at Mohamed Azaquoun på 22 elsker sit studiejob som taxachauffør.

De fleste weekender, ferier og meget af den lange sommerferie fra studierne på CBS bruger han på at køre taxa i København.

-Det er et meget frit job at køre taxa. Man styrer selv, hvornår man vil holde pause og hvor meget man vil tjene. På en rigtig god weekend-aften kan jeg tjene op til 2.500 kr. før skat. Kører man hele weekenden får man hurtigt tjent et godt supplement til SU’en, fortæller Mohamed, der ud over studierne på CBS er semiprofessionel fodboldspiller i Frem og har et studiejob hos TDC.
Mohamed har kørt taxa siden december 2013, og blev lokket til at tage et taxakørekort, fordi en af hans kammerater kører som fuldtids taxachauffør.

-Jeg tror de fleste drenge har en drøm om at få lov til at køre rundt i en splinterny Mercedes – og så få penge for det. Det er da verdens bedste studiejob.

Mens mange af fuldtids-chaufførerne foretrækker vagterne i hverdagene elsker Mohamed at køre i weekenderne.

-Man kører med mange unge mennesker på ens egen alder. De er snaksagelige og gider at lytte til det samme musik som jeg gør. Jeg kan faktisk bedst lide at køre i weekenderne.

Kunne du tænke dig at køre taxa?

Tag taxakørekort på UCplus. Tilmeld dig her

Cookies
Tilmeld